Livsstil
De fem mest realistiske gaming-oplevelser på markedet i dag
Moderne teknologi betyder, at gaming online er mere realistisk end nogensinde. Det er nemt at fortabe sig i spillet og tro, at man rent faktisk er i det. Vi giver her fem bud på de mest realistiske gaming-oplevelser på markedet i dag.
Mønter der klirrer ned i spilleautomaternes udbetalingsbakker. Hurtige hænder, som kyndigt uddeler kort i Blackjack, mens dealeren småsnakker med spillerne. Duften af tung parfume fra de smukke kvinder i lange kjoler. Du er der næsten, ikke? I dag er grafik og lyd så professionelt og realistisk lavet på online casinoer, at du næsten får fornemmelsen af at være der fysisk. Det er så autentisk og alligevel så meget nemmere, når du med få bevægelser kan hive mobiltelefonen eller computeren frem og klikke dig ind på dit foretrukne casino. Og med den nye bølge af online live casinoer er det blevet endnu mere levende at spille på casino. Spil imod rigtige dealere i Mr Green Live Casino, hvor du kan se dem shuffle og deale kortene på skærmen og sågar snakke med dem via en chatfunktion under spillet. Her kan du give dealerne instruktioner undervejs såsom at trække kort eller blive stående i Blackjack.
Et andet realistisk videospil er Rockstar Games’ Red Dead Redemption 2, som er opfølgeren til Red Dead-sagaen. Her følger vi hovedpersonen Arthur Morgan, som er medlem af Dutch Van Der Linde-banden i det Vilde Vesten i Amerika i 1899. Spillet foregår både til hest, gående og til vands. Det er spiludbyderen Rockstar Games, som har lavet spillet, og de har lavet en spil af ualmindelig høj, autentisk kvalitet. Karaktererne og omgivelserne ser realistiske ud med både lys og skygger. Spillet nærmer sig spillefilmskvalitet, og der er kælet for selv de mindste detaljer.
Også inden for sportens verden er spillene efterhånden så realistiske, at selv rigtige sportsudøvere bruger dem som simulationsspil til at træne med. Ekstremsportspillet Steep er et godt eksempel på dette. Her kan spillerne afprøve deres evner inden for forskellige vintersportsgrene i alperne som skisport, paraglidning, snowboarding og wingsuit-flyvning. Lyd og grafik i Steep er simpelthen så flot og detaljeret, at man næsten mærker kulden og får sug i maven, når man suser ned ad bjergskråningerne.
Også på vejene er der lavet spil så realistiske, at vi næsten kan mærke farten og vinden i håret. Forza Horizon 4 er et virkeligt realistisk spil med flot lyd og grafik. Spillerne kan samle og modificere over 450 biler og herefter fræse rundt alene eller sammen med andre spillere i det historiske England. Man kan både deltage i løb og lave stunts i dette grafisk detaljerede og smukke spil.
Vi slutter listen af anbefalinger over de mest realistiske gaming-oplevelser af på slagmarken. Her er der for eksempel ARMA 3, som er et taktisk militærskydespil, hvor man skal kæmpe mod en ny alliance fra øst mellem Kina og Iran i 2030’erne. Spillet foregår på nogle øer centreret om hovedøen Tanoa, som er lavet i et fotorealistisk scenarie på land og i vand.