Følg os

Sundhed

Den bedste bronzer til din hud

Smuk kvinde modtager behandling

En god bronzer giver din hud en solbrun glød, uanset om det er sommer eller vinter. Bronzeren er garanteret allerede en del af din faste makeuprutine, men vidste du, at den udover at få din hud til at se sunkissed ud, også kan bruges til contouring? Den kan altså også konturere dit ansigt og give mere dybde. Men har du valgt den rigtige bronzer til dit ansigt? Sørg for en god bronzer, der passer til dit behov. Her får du tips til, hvad en god bronzer skal kunne, og hvad du kan bruge den til.

Tone, holdbarhed og kvalitet

En god bronzer skal først og fremmest passe til din hudtone. Vi er alle forskellige, og det er generelt meget individuelt, hvilke farver, der passer bedst til os, når vi taler om makeup. Du kan derfor prøve nogle forskellige nuancer på din hud i forretningen, eller du kan nøjes med at holde dem op til dit ansigt og se i spejlet, hvilken tone, der komplimenterer dig bedst.

Bronzeren skal desuden være holdbar og gerne blive siddende hele dagen. De fleste bruger i forvejen lang tid på at lægge makeup om morgenen, og vi gider derfor ikke ud og friske den op flere gange i løbet af dagen. En god bronzer skal også være nem for dig at påføre. Er du eksempelvis vant til en fast pudder, skal du gå efter den fremfor en creme eller stick. Bronzeren skal nemlig tilføre en naturlig, sunkissed glød og må ikke se for malet ud.

Skjul, fremhæv og form dit ansigt med bronzeren

Bronzeren er en let måde at konturere dit ansigt på, hvis du ikke er til alt for meget makeup, og det helst skal gå lidt hurtigt. Den mørke tone fra bronzeren kan nemlig bruges til at lave mørke skygger, som giver dit ansigt mere dybde. Du kan eksempelvis fremhæve dine kindben og gøre næseryggen slank på denne måde. Skal din contouring have ekstra god effekt, kan du kombinere bronzeren med en highlighter. Ligesom med tøj skjuler det mørke, mens det lyse fremhæver. Highlighteren skal du derfor lægge ovenpå kindbenet, mens bronzeren skal lægges under kindbenet og skabe skyggen. Hvis du ikke allerede har prøvet det, er det bare med at komme igen. Du vil blive overrasket over effekten.

Skal en god bronzer være dyr?

Selvom man ofte kan lokkes til at tro, at dyr makeup også er det bedste, er det ikke altid sådan, det forholder sig. Den dyre makeup er ofte god, men der findes også mange billige produkter, der kan gøre arbejdet. Ofte bunder den høje pris nemlig i mærket på produktet i stedet for produktets egenskaber. Dog er det altid en god idé at kigge på ingredienslisten, da vi helst ikke vil have for meget skidt ind i huden gennem makeup. Er din hud meget sensitiv og bliver den let påvirket af de produkter, du bruger, bør du gå efter mineralsk bronzer, der er uden parabener og parfume.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *