Sundhed
Derfor skal du fokusere på dit kondital
Er du en blandt mange, som har stødt på både kondital og kondition, men er usikker på, hvad disse to begreber står for? Det kan være svært helt præcist at vide, hvad begrebet kondital i virkeligheden betyder. De fleste af os ved dog, at det har en tæt forbindelse til kondition, og jo bedre kondition vi har, desto bedre er vi til at præstere på løbebåndet eller i svømmehallen.
Nedenfor kan du lære mere om, hvordan man beregner ens kondital, samt hvorfor det netop er så vigtigt at holde styr på dette, hvis man er vild med at dyrke motion og går op i at leve et sundt liv. Du vil i denne artikel kunne finde frem til, hvordan dit kondital beregnes samt et par gode råd til, hvordan du kan forbedre dit kondital endnu mere.
Hvad er et kondital?
Et kondital er et udtryk for, hvor meget ilt et menneske kan optage pr. kilo kropsvægt. En sådan måling skal foretages under forhold, der kan måle den eksakte mængde ilt, du optager, mens du er i bevægelse. Ikke desto mindre er dette begreb vigtigt at have for øje, idet det udtrykker, hvor god din krop er til at optage ilt og omdanne denne til energi. Der sker nemlig det, at når du optager ilt, så løber det i første omgang gennem lungerne, ud til hjertet og til sidst ud til blodets celler. Her sker der en kemisk proces, hvor blodets celler optager ilten og omdanner det til energi. Denne mængde energi er den, vi bruger, når vi udfører hårdt fysisk arbejde. Ergo er den mængde ilt, vi optager, intet mindre end uundværlig, når vi dyrker motion.
Hvis du vil forbedre dit kondital, kan dette gøres enten ved at forøge den mængde af ilt, din krop kan optage, eller ved at tabe dig, således at din samlede kropsvægt falder. Da både kropsvægten og mængden af ilt er sigende for konditallet, er dette måden, hvorpå du kan forbedre dit kondital.
Hvad er sammenhængen mellem kondition og kondital?
Sammenhængen mellem disse to begreber er meget ligetil; konditallet påvirker din kondition. Lige så vel som konditallet udtrykker din evne til at optage ilt, så udtrykker din kondition din evne til at bruge den mængde energi, den optagede ilt producerer. Dermed har du altså en god kondition, hvis du kan optage store mængder af ilt i situationer med hårdt fysisk arbejde.