Kærlighed
Din kære fortjener en mindeværdig begravelse
Dødsfald i den nærmeste familie er svære at håndtere. Selvom man har lyst til at flygte fra det hele, så er det vigtigt, at man forbliver i nuet og gør sig nogle tanker omkring den kommende begravelse.
En mindeværdig begravelse behøves ikke nødvendigvis at koste en formue. Det er vigtigere at tænke over, hvordan netop den afdøde ville have ønsket, at begravelsen skulle forløbe. Måske har vedkommende allerede afsagt nogle ønsker omkring dette. Alternativt skal du selv forsøge at finde en passende løsning med afsæt i din viden om personens interesser, værdier m.v.
Foruden alt det praktiske omkring planlægningen, så skal man have fundet noget passende begravelse tøj. Mangler du viden omkring korrekt tøj til begravelse, så følg linket.
Der findes alternativer til den traditionelle begravelse
I dag findes der rigtig mange alternative måder at blive begravet på. Det mest normale er dog fortsat at blive begravet på en kirkegård.
Der er som minimum én fællesnævner, når det kommer til alternative begravelsesformer. I alle tilfælde skal afdøde kremeres. Har afdøde tidligere givet udtryk for, at han eller hun ikke ønsker at blive begravet på en kirkegård, så bør du undersøge andre løsninger.
Nogle af løsningerne kan kun realiseres, hvis der foreligger et skriftligt ønske fra afdøde. Uden dokumentation omkring ønsket vil det være nødvendigt at kontakte begravelsesmyndigheden. Helt praktisk foregår det således, at du skal udfylde en digital anmodning via borger.dk. Man må ifølge loven ikke foretage sig yderligere, inden man har modtaget svar på anmodningen.
Skovbegravelser
Det er muligvis første gang, at du bliver præsenteret for begrebet skovbegravelse. Det er ikke desto mindre en begravelsesform, der er på vej frem herhjemme. Var den afdøde glad for at spendere tid i naturen, f.eks. i skoven, så vil en skovbegravelse være et oplagt valg. En skovbegravelse er ikke en kirkelig begravelse, hvorfor afdødes trosretning er underordnet.
Askespredning
Dernæst findes der op til flere muligheder for at sprede afdødes aske et ønsket sted. Der findes dog klare regler på området, hvorfor man ikke helt selv kan bestemme, hvor asken skal spredes. Det mest udbredte er at sprede asken over havet. Det kan man vælge at gøre, hvis afdøde var en eventyrlysten person, men motivet kan også være symbolsk begrundet.
Urnenedsættelse på egen grund
Det er i nogle tilfælde også muligt at grave afdødes aske ned i jorden på en privat grund. Her skal man dog igen være opmærksom på de gældende regler på området. For eksempel er det et krav, at grunden er mindst 5.000 kvm. stor. Kontakt din lokale bedemand for at høre mere omkring reglerne.