Karriere
Er murerfaget forbeholdt mænd?
Det korte svar er; nej.
Det er ingen hemmelighed, at hovedparten af alle danske murere er mænd, men det betyder ikke, at du ikke kan blive murer, blot fordi du er kvinde. Der er i hvert fald rigtig mange murerfirmaer, der kun fokuserer på kvalifikationer og erfaring, når de ansætter, i stedet for at gå op i, om ansøgeren er mand eller kvinde.
Derfor skal du overveje en karriere som murer
I det danske samfund findes der et utal af karriereveje. Dette kan være en stor fordel, idet der derfor er noget for enhver smag, men det betyder også, at det kan være svært at lægge sig fast på én karrierevej. Det er f.eks. ikke nok at beslutte sig for, at man skal være håndværker, da dét at være håndværker er en bred betegnelse. Man kan både være tømrer, murer, maler, elektriker og meget, meget andet.
Mangler du gode grunde til at gå efter en fremtid inden for murerfaget, så er du landet på den rigtige side. Vi kan i hvert fald nævne op til flere fordele ved at arbejde som murer:
- Du får lov til at bruge dine hænder – Har du hænderne skruet rigtigt på, og vil du derfor gerne arbejde med dine hænder, så er jobbet som murer måske lige noget for dig. Du vil gennem dit arbejde blive belønnet med stærke hænder og en generel god fysik.
- Du kan opnå en fornuftig indtjening – De færreste murere kører i milliondyre superbiler og drikker champagne med en literpris på 1.300 kroner, men det betyder ikke, at man ikke kan tjene en god sum penge. Den aktuelle gennemsnitsløn – på tværs af forskellige områder, aldersgrupper og niveauer – lyder på 28.340 kr. pt. Det er en fornuftig løn, der bør dække udgifterne til både husleje, mad, forsikringer m.v. Der vil også være mulighed for at spare op til rejser og oplevelser.
- Du kan en dag bygge dit eget hus – Du har som murer mulighed for at gøre din største drøm til virkelighed; drømmen om at bygge dit eget hus fra bunden. Der er naturligvis tale om et større projekt, der kræver mange arbejdstimer, men har du mod på det, så kan du godt klare det på egen hånd.
Rækker dine ambitioner til mere end et traditionelt lønmodtagerjob, så kan du overveje at etablere egen virksomhed. Du skal i den anledning have lavet en grundig forretningsplan og kan sidenhen shoppe murerudstyr. Besøg f.eks. denne forhandler (https://murerbutikken.dk/) af udstyr til mureren – de har alt, hvad hjertet begærer af værktøj og materialer.
Din fremtid som murer ser lys ud.