Følg os

Bolig

Fem måder at lukke naturen ind i hjemmet

Naturen

Savner du liv og sjæl i hjemmet? Så vil denne guide om at lukke naturen ind i hjemmet være som skabt for dig.

Der er et væld af muligheder for at invitere naturen ind i hjemmet – disse muligheder vil vi gennemgå i denne guide. Læs, skriv noter og kast dig ud i et nyt indretningseventyr.

Lav din egne grenbøjler

Glem alt om traditionelle tøjbøjler i plast og metal. Disse bøjler bidrager ikke med meget liv til indretningen og er desuden ikke givende for miljøet på nogen måde.

I stedet for at bruge en formue på masseproducerede bøjler anbefaler vi, at du laver dine egne bøjler i træ. For at skabe disse unikke grenbøjler skal du faktisk kun bruge en gren, sandpapir og snor. Det tager ikke mange minutter at lave en grenbøjle – dog bør man bruge lidt tid på at skabe det perfekte resultat.

Genbrug dine konservesdåser

At de fleste danskere smider deres brugte konservesdåser ud er ikke ensbetydende med, at du skal gøre det samme. Du kan med fordel overveje at genbruge dem – de kan nemlig bruges til at pifte din indretning lidt op. En gammel konservesdåse kan for eksempel bruges som en lille plantebeholder. Du kan hurtigt og let gøre din konservesdåse brugsklar ved at give den en omgang maling. Søg inspiration fra andre, som har gjort det samme, hvis du ikke er helt klar over, hvordan du skal gribe det an.

Pynt væggene med naturplakater

Naturplakater til hjemmet er en sikker vinder, ifald man har en forkærlighed for natur og gerne vil bringe den idylliske atmosfære ind i hjemmet. De fleste naturplakater er enten prydet med fugle, sommerfugle, fisk eller smådyr, men der findes også plakater med andre motiver. Søger du nye naturplakater til stuen, soveværelset eller kontoret, så rådes du til at handle online. Det er uden tvivl her, at du finder det største udvalg af plakater til hjemmet.

Der er mange fordele ved at købe plakater frem for malerier eller anden vægpynt. Der er først og fremmest en økonomisk fordel ved at bruge plakater i indretningen. Plakater koster nemlig som regel betydeligt mindre end malerier o.l. Med andre ord behøver du ikke at bruge en formue på moderne vægpynt.

Lav en træbænk

Gør-det-selv-arbejde kan være både hårdt og udfordrende, men det er ikke desto mindre attraktivt at skabe noget helt unikt og personligt. Du kan for eksempel skabe din egen træbænk, hvis du har mod på et nyt gør-det-selv-projekt.

En færdigproduceret træbænk kan koste en mindre formue, hvorfor det er værd at overveje at designe og fremstille den ønskede bænk på egen hånd. Du kan ved at gøre det selv helt selv bestemme, hvor stor den skal være, hvilket materiale den skal fremstilles af, og hvordan den skal efterbehandles. Dermed opnår du maksimal frihed. Dog skal man selvfølgelig have hænderne skruet rigtigt på for at lave en træbænk. Du kan evt. alliere dig med en snedker fra dit netværk – hvis du ikke selv har de fornødne kompetencer.

Udsmyk vindueskarmen med muslingeskaller

Er du glad for natur og strand? Så bør du lægge vejen forbi den nærmeste strand, hvor du med garanti kan finde en masse smukke muslingeskaller i forskellige størrelser og farver. Disse kan du sidenhen bruge i din boligindretning – for eksempel til udsmykning af vindueskarmen. Muslingeskaller kan også pynte på sofabordet, natbordet m.v. Et godt tip går på at vaske muslingeskaller o.l. grundigt inden brug. Der kan jo være en masse mindre hygiejniske rester fra havet. Faktisk er der også mulighed for at købe muslingeskaller på nettet. De koster ikke alverden.

Put evt. dine flotteste muslingeskaller i en lille skål eller fad, så de virkelig kommer til sin ret. Du kan også bruge rav i din indretning. Dog er det ikke lige så nemt at finde rav som muslingeskaller.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *