Sundhed
Gode råd til at sove godt – hver nat
Kvinder har et større søvnbehov end mænd – det viser grundig forskning.
Faktisk har kvinder brug for 20 minutters mere søvn i døgnet. Hvordan hænger det mon sammen? Det hænger sammen med, at kvinder generelt er mere modtagelige overfor stress, ligesom kropstemperatur og hormoner spiller en rolle.
At kvinder har brug for mere søvn end mænd er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk sover mere. Faktisk er der rigtig mange kvinder, som døjer med mere eller mindre alvorlige søvnproblemer. Det er en trist realitet, som vi ikke desto mindre er nødt til at forholde os til. I dag vil vi gerne give dig nogle gode råd til at opnå en bedre nattesøvn.
Mørklæg dit soveværelse
De færreste kvinder sover godt i et lyst rum, hvorfor det er værd at mørklægge rummet. Du skal dertil bruge nogle praktiske mørklægningsgardiner, som sørger for, at der ikke bliver lukket lys ind.
Det er mere eller mindre umuligt at undvære mørklægningsgardiner i sommerperioden, hvor der nærmest er lyst hele døgnet rundt. Generelt er mørklægningsgardiner en god investering, hvis man har svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten grundet et generende lysindfald.
Udskift din hårde hovedpude
En hård hovedpude tiltaler ingen, men alligevel er der mange, som stiller sig tilfreds med en mindre ergonomisk pude. Det er en skam, da der findes rigtig mange ergonomiske hovedpuder.
Netop hovedpuden har en enorm indflydelse på din søvnkvalitet, hvorfor du bør unde dig selv en god hovedpude. Du kan evt. købe en hovedpude på tilbud, hvis du vil holde dine udgifter nede. Overvej i samme ombæring at udskifte din dyne og sengetøj. Så kan du måske sove bare lidt bedre om natten.
Undgå store måltider og koffeindrikke inden sengetid
Slutteligt vil vi gerne råde dig til at undgå at indtage store måltider og koffeindrikke i form af kaffe og energidrik inden sengetid. Et stort måltid sætter gang i maven og kan potentielt set gøre det svært at falde i søvn. Ligeledes vil koffein fra kaffe eller energidrik kunne forstyrre din nattesøvn. Derfor bør du helt undgå dette. Der sker dog ikke noget ved at spise en banan eller lidt nødder inden sengetid.