Sundhed
Har du let til blå mærker? Så har du måske K-vitaminmangel
Har du let til blå mærker, får du ofte næseblod, eller har du en øget tendens til blødning? Så kan det være, at du mangler K-vitaminer. K-vitamin er med til at sikre, at blodet størkner, og en mangel vil dermed medføre øget tendens til blødning, fordi blodet ikke vil størkne. Derudover er K-vitaminer også vigtige for dine knogler samt din krops evne til at kunne danne protein.
Ifølge Apoteket.dk får langt de fleste mennesker det indtag af K-vitamin, som de har brug for, gennem deres kost, men bliver du behandlet med antibiotika, og har du samtidig et lavt indtag af K-vitamin, kan du godt opleve, at du har K-vitaminmangel.
Her i denne artikel kan du blive klogere på, hvad du selv kan gøre, hvis du har en mistanke om, at du har K-vitaminmangel. Vi gennemgår blandt andet, hvilke fødevarer du med fordel kan indtage for at sikre dig, at du får en tilstrækkelig mængde ind gennem kosten, og alternativt findes der også en række forskellige kosttilskud, som du kan supplere din kost med.
Hvad skal jeg spise for at få et større indtag af K-vitaminer?
Heldigvis skal kroppen ikke bruge ret meget K-vitamin for, at blodet kan størkne, som det skal. Ifølge Netdoktor.dk skal der nemlig dagligt kun indtages 1 mikrogram K-vitamin pr. kg. legemsvægt. Det er hvad kroppen normalt har brug for. Dette kan i langt de fleste tilfælde dækkes gennem kosten.
Nedenfor kan du finde en oversigt over nogle af de fødevarer, som har det højeste indhold af K-vitaminer:
- Broccoli
- Avocado
- Spinat
- Vindruer
- Grønkål
- Bladsalat
- Bønner
- Rødkål
- Spidskål
- Rosenkål
- Kikærter
- Bønner
- Krydderurter
- Visse typer oste
K-vitaminer er fedtopløselige, hvilket betyder, at de kun kan blive opløst i din krop, hvis du indtager vitaminerne sammen med en smule fedt. Det er dog ikke meget, der skal til, så hvis du spiser sundt og varieret, bør du let kunne opnå den nødvendige mængde.
Hvis du ikke kan tåle eller kan lide de ovennævnte fødevarer, kan du som alternativ tage et kosttilskud.
Kan jeg indtage for mange K-vitaminer?
Det korte svar er at det er svært at overdosere. Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det vigtigt hver dag, da din blodfortyndende medicin tilpasses bl.a. efter dit indtag af K-vitamin. Hvis du tager blodfortyndende medicin, bør du altid rådføre dig med en læge, før du påbegynder et øget eller sænke dit indtag af K-vitaminer.
Du bør ligeledes tage kontakt til din læge, hvis du fortsat har let til blå mærker, næseblod, eller hvis dit blod har svært ved at størkne, selvom du har øget dit indtag af K-vitaminer. Dette er for at udelukke, at du ikke lider af behandlingskrævende tilstande eller sygdomme.