Følg os

Sundhed

Hvad kendetegner en dygtig danseinstruktør?

Børn går til dans

Hvis man gerne vil lære at danse, er det alfa og omega, at man har en god instruktør. Det er på sin vis ikke anderledes, end når man skal lære alt muligt andet. Du vil også altid vælge en skarp matematikunderviser, hvis du skal lære matematik, eller en, der er god til spansk, hvis du skal lære spansk.

Men hvad kendetegner en dygtig danseinstruktør? Det forsøger vi at beskrive i dette blogindlæg. Nedenfor vil du nemlig blive introduceret for nogle generelle ting, der går igen ved de bedste danseinstruktører. Listen er til dels baseret på Marianne Eihilt, som i den grad er en af Danmarks førende instruktører i dans.

#1 Er selv god til at danse

Der er ingen tvivl om, at en dygtig danseinstruktør naturligvis selv skal være en god danser. Vedkommende behøver ikke at være den bedste danser selv, men skal have nok kundskaber og erfaring til at kunne se, hvornår man danser med rigtig og forkert form.

Det kan naturligvis være svært at vide på forhånd, om en danseinstruktør er god til at danse. Der er dog flere danseskoler, der på deres hjemmeside, sociale medier eller andre kanaler giver en kort introduktion til deres danseinstruktører.

Finder man eksempelvis en danseskole, der har en instruktør, der har været med i Vild med dans, deltaget i EM i dans eller lignende, vil man som regel aldrig gå helt galt i byen.

#2 Kan formidle og undervise

Det er ikke i sig selv nok at være god til at danse, hvis man skal være en dygtig danseinstruktør. Det kræver også, at man har en evne til at formidle og undervise for på bedst vis at fremkalde de bedste danseegenskaber i eleverne.

Det er endnu en ting, der kan være svært at vurdere på forhånd – især fordi der kan være utrolig stor forskel på, hvordan man lærer ting. Derfor vil vi anbefale, at du tager til en prøvetime, hvor du kan få en fornemmelse af, hvorvidt danseinstruktøren kan formidle og undervise dig på en måde, du kan lide.

#3 Kan skabe godt humør

For rigtig mange mennesker er det absolut vigtigste formål med at gå til dans, at det skal være sjovt. Det skal være en underholdende aktivitet, hvor man naturligvis gerne skulle lære at danse, men hvor man også skal få rørt sig og have det sjovt imens.

Det er vigtigt, at en danseinstruktør har en forståelse for, at det gerne må være sjovt at lære at danse. Det vil sige, at de selv har godt humør og kan få det frem hos danseeleverne.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *